Traumer
Meget terapi handler om at bringe kroppen ud af stressrespons
Stressrespons skaber vidt forgrenede lidelser i menneskekroppen og sindet. Jeg vil i denne tekst udtrykke, at stress er den måde kroppen overlever i tilspidsede situationer: Det kan være i barndommen, hvor omsorg og tryghed ikke har fundet sted. Det kan være i fysiske, psykiske eller mere subtile overgreb fra omsorgspersoner, i forbindelse med mobning, ved trafikuheld, fald, overfald, etc.
I visse situationer afkobler bevidstheden sig fra kroppen, hvor kroppen går i ’frys’: Den såkaldte dorsale gren af vagusnervens funktioner har overtaget styringen, for at sindet ikke lider unødvendigt, hvis f.eks. kroppen oplever et seksuelt overgreb, er blevet kørt ned, eller andre livstruende situationer. Det er super smart, at vores krop kan lukke af for en oplevelse, så bevidstheden ikke lider så meget skade i situationen, som den rent praktisk gør på kroppen. Sidenhen kan vi så nærme os skaden på afstand i tid og rum og få afledt den stressophobning, som i mange tilfælde har ligget i og levet i kroppen som fastfrosset energi siden hændelsen tilbage i f.eks. barndommen.
Når vi er frie fra at leve i konstant stress, får vi helt andre muligheder for at leve et liv.
Gennem øvelser, der kan variere efter behov: både fysiske og mere psykiske mentaliseringsøvelser, vil vi kunne være i stor ro og fred.
Menneskelig kontakt er et mål i sig selv.