Grounding, siddende
Inden vi går i gang med en manuel kropsbehandling, kan jeg guide dig ind i kroppen med en solid jordforbindelse
Det foregår helt enkelt ved, at jeg beder dig sætte fødderne på gulvet, lægge hænderne på lårene, og lade albuerne komme fri af armlæn.
Når du sidder med rygsøjlen fri fra ryglænet, er du allerede godt i gang med at forbinde dig med din krop. Det er ikke sikkert, det er rart lige til at starte med pga., at forskellige forhold kommer til bevidsthed om den måde du bruger din krop på. F.eks. hvis der er stress, angst, sorg eller depressionstilstande, så vil der være et meget lavt iltniveau i kroppen, fordi du ganske enkelt ikke trækker vejret. Derfor har det ofte en helt utrolig god effekt på kroppen blot at trække vejret dybt nogle gange og lave længere udåndinger. Vi nedregulerer nervesystemet, når vi ånder ud, hver gang, og hjertet slår en smule kraftigere, hver gang vi ånder ind. Med den viden kan du berolige dig selv, alene ved at lave længere udåndinger end indåndinger.
Jordforbindelse:
Det faktum at jorden er minuspol, dine fødder er pluspoler, at dit hoved er minuspol, og der strømmer ustandselig positivt ladede ioner fra atmosfæren ind i kroppen, gør, at når vi ikke er jordforbundne, sker en ophobning af positive ioner i kroppen. Det er ikke positivt. Først når vi har kontakt til jorden, strømmer energien igennem dig, og du bliver afladet for ioner, som er med til at skabe inflammationstilstande i kroppen.