Seksualitet / Livsenergi / Eros
Seksualitet og livsenergi er en meget og langt bredere en del af livet end uendelige gentagelser af sex og orgasmer
Seksualitet er en livsenergi, som vi benytter til uendelige rækker af andre udfoldelser end den rent praktiske, seksuelle akt. Vi bygger energi op og udløser den på mange andre måder end i sex. Vi benytter livsenergi, som kommer fra den samme kilde, som den kreative seksuelle skabende kraft i os til alt, hvad vi foretager os. Langt fra alle vil nok være enige med mig i dette, men det er mit synspunkt, at vores seksuelle energi og livsenergi er én og samme kilde. At være skabende er den største form for kreativitet der findes, seksualkraften skaber menneskebørn, de polære kræfter mellem mennesker slår gnister, vi elsker med hinanden, vi fødes, og vi dør. Det interessante er at benytte disse skabende kræfter til at skabe et bevidst liv igennem at kanalisere energien fra vores nedre regioner i kroppen op igennem vores krop og forfine vores udtryk: gennem videnskaberne, kunsten, filosofien, dansen musikken, you name it.
Eros er ånd og sjæl ind i stoffet, det er det, vi mærker, når vi bruger seksualkraften sammen med et andet menneske, men også når vi opkoncentrerer energien til at fokusere på at løse et problem, skabe noget, et måltid mad for eksempel. I kropsterapien bruger vi eros til at levendegøre de dele af kroppen og sindet, som er underlagt ubalancer, skader, traumer, undertrykt seksualkraft, etc.