Underbevidstheden
Sommetider italesætter jeg, imens du ligger på briksen, forskellige informationer eller fokuspunkter, som kan bringe dine tanker væk fra dagsbevidstheden og dybere ned i retning af underbevidstheden
Det er efter at have læst mange kloge skrifter også blevet min overbevisning, at det meste af vores tankegods stammer fra underbevidstheden, vi har bare ikke adgang til den i vores daglige liv, fordi vi hele tiden er i gang. Automatik og endeløse rækker af bekymringer, problemer, opgaver, forpligtelser gør, at vi kommer til at leve overfladisk og i overhalingsbanen i vores eget indre liv.
Et godt billede er fisk der svømmer rundt og leder efter vand. Vi er i vores eget dybere selvs favntag hele tiden, der skal blot nogle hack, eller kæppe, i vores endeløse tankebaner, for at vi opdager det hav, vores tanker er, som vi er kommet til at identificere os med.
Underbevidstheden eller drømmeverden, den arketypiske verden, ligger hele tiden i periferien af vores bevidsthed og er en guldgrube af informationer og kilde til livglæde og energi, når vi forstår at tappe ind dybet af os selv. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke sige, at jeg kan dette, men det opstår ligesom af sig selv fra tid til anden. En metode der dog ser ud til at virke er: at sige dét højt, som virker skørt eller kontroversielt. Ikke for at forsage eller skabe sensation, men for at rykke ved tankerne, så de nærmest forsvinder, og dybere horisonter dukker op. Det er godt at gøre disse krumspring for at slippe uden om kontrol, så f.eks. spændte muskler og rigide tankeformer løsnes.